Nyheder

28.11.2020 // Lars Bjerregaard Brøns

Fjernvarme information


Til alle jer der ønsker information om status for fjernvarme i vores område anbefales det at gå ind på nedenstående side og skrive sig op til nyhedsbrevet via formularen:

https://www.hvidovrefjernvarme.dk/udbygningsomraader/

De skriver:
“Ved at udfylde nedenstående formular, siger du ja til, at vi sender dig opdateringer af udbygningsplanen, samt informationsmateriale og kontrakt direkte til din e-mail, så snart du kan få fjernvarme. Du forpligter dig ikke til at få fjernvarme, og du kan altid afmelde dig denne service ved at kontakte ebo@ebo.dk”.

Ydermere skriver de:

"I Hvidovre Fjernvarmeselskab (HFS) er planlægningen af fjernvarmeudbygningen skudt i gang. Det er derfor vigtigt at tilkendegive sin interesse i fjernvarmen på www.hvidovrefjernvarme.dk, da antallet af opskrivninger i de forskellige områder kommer til at have en betydning for planlægningen af fjernvarmeudbygningen. Jo flere der tilkender deres interesse, jo større er sandsynligheden for at komme først i køen."

På siden er der også andre relevante informationer herunder videoen fra "det digitale informationsmøde 5. november, hvor du kan blive klogere på mulighederne for klimavenlige alternative, hvis du overvejer at udskifte dit olie- eller gasfyr".

Det skal tilføjes at grundejerforeningens bestyrelse ikke på nogen måder er involveret med dette selskab eller dens virken, men blot ønsker alle grundejere kan blive oplyst på bedste vis om mulighederne, der tilbydes i alle forsyningskilder. Har du derfor spørgsmål, så kontakt selskabet direkte.

God fornøjelse.

Mvh. Bestyrelsen i Grundejerforeningen Nymarken