29.01.2023 // Lars Bjerregaard Brøns
Nyheder
Status på vejbump
Der blev i uge 44 / 2022 etableret to nye vejbump på Parallelvej 67 (finansieret af medlemmerne i Grundejerforeningen Nymarken) samt (på Hvidovre kommunes regning) etableret en hævet flade i krydset Parallelvej / Vestre Strandvej, renoveret de to 30 km/t vejbump på Vestre Standvej samt malet tre 40 km/t skilte i asfalten ved de tre veje ind til vores område.
Se billeder her:
Der har efter etableringen af ovenstående været spørgsmål fra bestyrelsen samt grundejerne, som var sendt til Hvidovre kommune slut sidste år og der er nu kommet svar:
1.
Spørgsmål:
Hvornår bliver det lavet nye fartmålinger på de samme veje ligesom sidst (inkl Paradisvej, da grundejere melder om høj fart), så vi kan dokumentere effekten af de nye/repareret vejbump samt hævet flade?
Svar:
Vi har ikke planlagt nye fartmålinger for 2023 endnu, men vi vil tage jeres ønsker om nye målinger med.
2.
Spørgsmål:
Hvornår bliver asfaltnedskørslen fra voldstien ud mod Vestre Standvejs nye hævet flade ordnet, da den er meget stejl?
Svar:
Overgangen mellem Voldstien og den hævede flade ved Vestre Strandvej/Parallelvej bliver håndteret af vores anlægsfolk inden for de næste uger afhængig af vejret.
[Note: Dette er netop blevet løst for ca. 1 uge siden - se billede]

3.
Spørgsmål:
Grundejere melder, at de gamle vejbump på Vestre Strandvej var meget stejle/høje, men nu meldes at de nye vejbump på Vestre Strandvej er for lave, så man kan køre hurtigere over dem? Er de nye udformet på samme måde / samme højde som de gamle?
Svar:
Asfaltbumpene på Vestre Strandvej er udført som 30 km/t-bump efter samme forskrifter som de bump, de erstatter. De nye bump er ganske givet mere behagelige at passere, da overfladen ikke er ødelagt på samme måde, som dem vi erstattede.
4.
Spørgsmål:
Grundejere melder at vejbumpene på Parallelvej er lavere end dem på fx Kærgårdsvej, og ikke føler de dæmper farten godt nok.
Svar:
Asfaltbumpene på Parallelvej er udført som 40 km/t-bump efter samme forskrifter som de bump, de supplerer.